Det skrev Ugeskrift for Læger
"...alle kommende og nuværende læger, der har berøring med medicinske sygdomme, bør straks anskaffe sig 17. udgave af Medicinsk Kompendium. Det vil forblive hovedreferencen i den kliniske hverdag, også de kommende år."
Læs hele anmeldelsen på www.ugeskriftet.dk
Medicinsk Kompendium udkommer nu i 17.udgave. Den kolossale mængde medicinske viden foreligger i tiltagende fragmenteret form på forskellige elektroniske medier, som er præget af udenlandsk klinisk praksis. Derfor er den samlede fremstilling af faget og dansk klinisk praksis, som Medicinsk Kompendium leverer, et tiltagende betydningsfuldt element i dansk intern medicin.
I de 5 år, der er gået siden 16. udgave af Medicinsk Kompendium udkom, er der sket en betydelig udvikling inden for de intern medicinske fag – både hvad angår sygdomsmekanismer, diagnostik og terapi. Dette præger i høj grad denne 17.udgave.
Medicinsk Kompendium giver fortsat en samlet fremstilling af den interne medicin, og værket skal fungere som opslagsbog for intern medicinere og læger i almen praksis samt som lærebog for studerende på sundhedsvidenskab.